Nogen må jo ofre sig...

I eftermiddags var kæresten ude at slå græs, og da vubberne ikke er gode venner med plæneklipperen, faktisk vil de gerne gå til angreb på den, hvis de er ude i haven mens der slås græs, så 'ofrede' jeg mig til at holde dem med selskab så længe.

Det foregik på terrassen med strikketøj og koldt vand. Er livet ikke bare uretfærdigt? ;-)




Men hey, jeg holdt også øje med kærestens arbejdstelefon, hvis den nu skulle finde på at ringe...

(Senere var det dog mig, der rev græs sammen, så det er altså ikke så synd for ham :-))

Ha' en fantastisk pinse :)

- Posted using BlogPress from my iPad