søndag den 18. december 2011

Så kan julen bare komme an...

... for jeg har klaret en af de vigtigste juleforberedelser i dag.

Min julesok er blevet hængt op hos mine forældre :)

Sokken stammer fra min tid som udvekslingselev i Michigan, USA i 98/99. Det var min skønne værtsmor, Jean, der lavede sokken til mig. Hvert eneste år siden har julemanden sørget for, at der er en ekstra julegave i sokken den 25. december (Tak mor).

I dag var jeg hjemme hos mine forældre, blandt andet for at bage brunkager og få lidt hjælp til en hemmelig julegave. Mor havde pyntet til jul, men der manglede jo ligesom lidt, så hen og rode i julekasserne, og sørme om sokken så ikke kom op på plads. Så nu kan det vist godt blive jul :)


søndag den 11. december 2011

Babysitter

I dag har vi været babysittere. Vi har passet min fars nye lille hundehvalp på 4,5 måned. Så der har rigtig været gang i huset. Flikka og den bette har rigtig pølet, mens Kylja har kigget skeptisk til fra sidelinjen og blandet sig, når hun syntes, det blev lidt for højlydt.

Jeg forsøgte at tage et par billeder, men at fotografere hunde der leger er ikke særlig nemt. Billederne endte som regel sådan:


Ikke specielt godt. Til sidst blev der dog mere ro over feltet og jeg fik chance for at snuppe et par billeder af Chang i gang med at tygge i Flikkas legetøj :)


 

Han er en rigtig lille charmetrold. Flikka udnyttede også at kameraet var fremme, så hun fandt sin smukkeste side frem, tror altså hun nyder at posere for kameraet.




Kylja valgte at holde sig på afstand, man ved jo aldrig hvad sådan en hundehvalp kan finde på, eller kameraet for den sags skyld :) 


På strikkesiden kæmper jeg med at få en julegave færdig. Lige nu er den sendt til tælling, for jeg kan ikke få opskriften til at passe. Øv også, nu tror jeg ikke, den når at blive færdig inden jul. 

onsdag den 7. december 2011

En duft af jul...

Jeg er netop ved at lægge sidste hånd på gaven til den kreative pakkekalender. Den største del af gaven er færdig, men jeg ville lige lave en lille ekstra ting. Derfor dufter det nu af jul i hele huset :)

Det er lidt af et forsøg, jeg har kastet mig ud i, så den traditionelle juleduft blandes af en lidt skrappere lugt. Men jeg tror og håber på, at det bliver godt. Mere kan jeg ikke fortælle nu, for det skal jo gerne være en overraskelse for modtageren af pakken.


Pakken bliver sendt af sted i morgen, og når forhåbentlig frem i god tid.

(Husker I forresten at følge med i "Ludvig og Julemanden" og fortællingen om Stygge Krumpen?)

torsdag den 1. december 2011

Drillenisser eller søde nisser?

På mit arbejde er vi nisser for hinanden her i december. Man kan være drillenisse, sjov nisse, hyggelig nisse, sød nisse eller lige hvad man har lyst til. Ja, selvfølgelig ikke ond nisse, for nisser er jo ikke onde...

Min nisse, som jeg jo ikke ved hvem er, hører bestemt til i den søde afdeling, for se bare her, hvad jeg kom tilbage til efter frokosten i kantinen.




Bag mit skrivebord hang der en hel pakkekalender med 24 små pakker! Fantastisk nisse jeg har :) I den 1. pakke var der en hyggelig julekalender med små opgaver og historier illustreret af Jørgen Clevin. (Den er ikke med på billedet, for den var så tung, at resten af pakkekalenderen var ved at falde ned!)

Fik jeg nævnt, at jeg har nogle fantastiske kolleger? Er spændt på at se, hvad de mange nisser finder på i de kommende uger.

Glædelig 1. december til jer alle.

1. december!

En rigtig dejlig dag på alle måder, ikke mindst fordi jeg får lov til at åbne min pakke i Unikarinas kreative pakkekalender.



Pakken har ventet på mig i næsten en hel uge, så det har bestemt været svært at vente. Men se så, hvad jeg kunne pakke op her til morgen.


De fineste ting fra Anne fra Nørkle Tøserne


Skønne grå  kurve hæklet af Zpaghetti. De kan endda hænges op. Nu skal jeg barer bestemme mig til hvor de skal bo, de passer jo både i køkkenet, på badeværelset, i soveværelset og flere andre steder. Men det er da et luksus problem :)


Anne har også sendt mig en hel skov! Fine små juletræer i forskellige nuancer, de er så søde, og jeg er imponeret af, at Anne har tålmodighed til de små detaljer.


En pose med hjemmelavede saltmandler var der sørme også med. Lækkert.

Tusind tak for de fine gaver Anne, og tak til Karina for at arrangere pakkekalenderen.

Mit bidrag til kalenderen er ikke helt færdigt endnu, men jeg har heldigvis også lidt tid at løbe på inden det skal sendes af sted.