torsdag den 30. maj 2013

Nyder solen, men knap så meget arbejdsløsheden

Jo jo, jeg er her skam endnu. Og jeg har heller ikke opgivet projektet med dagens foto, det vender tilbage lige pludselig.

Hvorfor en blogpause? Jeg ved det ikke helt selv, men det bunder nok i, at livet som jobsøgende har sine op- og nedture, og en gang i mellem så forsvinder alt overskud bare pist væk.

Jeg kæmper mig tilbage igen. Og i dag prøver jeg virkelig, at få det bedste ud af situationen. Jeg har nemlig slået mig ned midt i solen på terrassen. Her sidder jeg så med koldt vand og masser af jobannoncer indenfor rækkevidde!



Det er som om terrasselivet gør det lidt hyggeligere at skrive ansøgninger. Og jeg hører heldigvis til den slags, der gerne vil starte med papir og blyant, så ingen problemer med at skærmen er utydelig :)

Det bliver vist snart lidt for varmt at sidde her midt i solen, men så er det jo godt, at der er skygge på den overdækkede terrasse på den anden side af huset. Eftermiddagens arbejde kan derfor fortsætte der, og jeg har jo pakket alle mine nødvendigheder i en fiks lille kurv, så det er let at flytte. Så smart jeg kan være!




Og ja, der er masser af ukrudt rundt om mig, men det får altså lov at være ukrudt nogen tid endnu.

- Posted using BlogPress from my iPad

torsdag den 2. maj 2013

Dagens foto #23

Nybagte rugbrød :)





Det skal blive godt med en tyk skive rugbrød med ost i morgen tidlig. Måske med et blødkogt æg og en kop te. Jeg tror det.

onsdag den 1. maj 2013

Dagens foto #22

...eller hvordan jeg blev chokoladebudbringer for en dag...

Posten kom i dag med en pakke fyldt med chokolade, det synes jeg nok var lidt mystisk. I pakken var der også en seddel, der fortalte, at chokoladen var en tak for, at afsenderens datter havde fået sin mobil igen efter at have glemt den i en bus.

Rigtig venligt og overskudsagtigt af afsenderen. Men der er lige den krølle, at jeg ikke har fundet en mobil eller sørget for at den kom tilbage til rette ejermand.

Men jeg var alligevel kvik nok til at regne ud, at det nok havde noget med søsteren at gøre. Hun arbejder nemlig for et busselskab.

Hun kunne da også opklare mysteriet. Søsteren havde ganske rigtigt sendt omtalte mobil tilbage, sikkert pakket ind i en boblekuvert, hun havde liggende, og hvor der tilfældigvis stod min adresse på.

Hvor er det fantastisk, at der er nogen, der påskønner andres hjælpsomhed. Det kunne vi vist alle sammen blive bedre til. Og så skulle jeg da være et skarn, hvis jeg ikke bakkede op om det gode initiativ. Så mig af sted på cyklen, så chokoladen kunne komme frem til de rette ejermænd.

Vil I ikke alle sammen huske at sige tak næste gang, der er nogen, der gør noget godt for jer?





- Posted using BlogPress from my iPad