tirsdag den 28. august 2012

Sprogundervisning

Min computer på arbejde har her efter ferien besluttet, at jeg trænger til sprogundervisning.

Når jeg fører musen henover et ord på dansk, oversætter den det til spansk. Jeg tror i hvert fald, at det er spansk.

Det er nu meget flinkt af den, så selvom man kan deaktivere det, så tror jeg den skal have lov at blive ved :-)


torsdag den 2. august 2012

En dejlig overraskelse

Jeg har lige modtaget denne dejlige sms-besked fra mit teleselskab bibob:

Hej, vi er glade for, at du er kunde hos os. Som tak giver vi dig dobbelt op på taletid og data i din pakke resten af 2012. Gældende fra 9. august. Mvh Bibob


Hvor er de altså søde :-) Jeg er så tilfreds med mit valg af teleselskab.

Det er da fedt, at de gør noget for deres eksisterende kunder, og ikke kun nye kunder, som mange andre selskaber ellers gør.

(Og nej, dette er ikke et sponsoreret indlæg, jeg ville bare dele min glæde over en uventet overraskelse).

Hvorfor er du spejder?

Det er et spørgsmål, som man rigtig tit får, når man, som jeg, bruger en ganske betydelig del af ens fritid som spejderleder for andres børn.

Det kan også være lidt svært at svare på, men jeg får som regel fremstammet noget om, at det er enormt givende, jeg nyder at give gode værdier videre til en masse skønne unger og så er det et helt utroligt fællesskab.

I dag læste jeg denne artikel, skrevet af en far, der har været på spejderlejr for første gang. Jeg synes, at han rammer ret præcist i sine betragtninger. Han har jo lige præcis set det, der gør spejder til noget ganske særligt.

Spejderne har nemlig plads til alle, uanset kropsbygning, diverse diagnoser, udseende mm. Som spejder lærer man ret hurtigt, at med samarbejde kommer man længst. Det kan vi vist alle komme i tanke om nogen, der kunne have brug for at lære :)

Så hvorfor er jeg spejder?
Jeg kan simpelthen ikke lade være :)