tirsdag den 30. april 2013

Dagens foto #21

Det har været blæsende og koldt i dag. Og i formiddags var der ingen vej udenom, der måtte varm kakao til. Uhm, det varmede og gjorde godt.

mandag den 29. april 2013

Dagens foto #20

Et tørklæde er blevet færdigt i dag. Det kræver vask og lidt nænsom udspænding før maskerne falder på plads og kanterne bliver jævne.

Så indtil da må I nøjes med et lille nærbillede af hvordan retriller, glatstrik og rib forenes på smukkeste vis.




- Posted using BlogPress from my iPad

søndag den 28. april 2013

Dagens foto #19

Udover en masse havearbejde, har vi også fået indrettet en ny hyggekrog i stuen her i weekenden.
Lænestol, fodskammel, lampe og hækletøj.
Den blev indviet her i eftermiddags mens vubberne hyggede foran mig.

lørdag den 27. april 2013

Dagens foto #18

Bærbuskene er blevet plantet i dag. Her er de klar til at komme i jorden.
Der er lidt flere end på billedet. Der er solbær, hindbær, ribs, brombær og røde stikkelsbær, og så har vi et par grønne stikkelsbær i den anden ende af haven i forvejen.
Jeg glæder mig til at kunne plukke frugt til marmelade og kager. Men det varer nok et par år inden vi kan fylde fryseren.

Store havebededag

Lidt flere indtryk fra vores havedag i går.



Der blev ordnet drivhus, luget bede, klippet og savet i træer og buske, savet brænde og hygget.

Vi er langt fra færdige med alle vores planer. Vi skal have et stort bed med masser af frugtbuske, der skal være frugttræer, resten af højbedene skal plantes til, der skal glas og planter i drivhuset og måske skal vi også have lavet en bålplads.

Men i dag skal vi først og fremmest køre en masse skrammel på forbrændingen, og forhåbentlig når vi også sidste etape af terrasserengøringen.

- Posted using BlogPress from my iPad

fredag den 26. april 2013

Dagens foto #17

I dag har været store havedag, og vi er kommet langt med at gøre haven forårsklar. Fx har vi fået plantet jordbær :)




- Posted using BlogPress from my iPad

En dag i Holstebro

I går skulle jeg jo få det meste af dagen til at gå i Holstebro. Det blev til et par gange op og ned af den meget lange gågade og ellers lidt strik ved åen.

Ret hyggeligt, og lige da jeg ikke vidste, hvad jeg mere skulle finde på, tikkede der en SMS ind om, at bilen var færdig. Super timing.

Var et smut forbi biblioteket, men det var nu ikke så hyggeligt, som biblioteket her i Hjørring. Men det er jo også verdens bedste bibliotek :)

Uden for biblioteket mødte jeg Baden Powell. Han sagde dog ikke så meget...




- Posted using BlogPress from my iPad

torsdag den 25. april 2013

Dagens foto #16

Ja ja, jeg glemte jer i går. Men mon ikke der så kommer 2 i dag?

Jeg har været tidligt oppe, og har afleveret bilen til doktoren i Vemb. I lånebil med automatgear! er jeg nu nået til Holstebro, hvor jeg håber at kunne få dagen til at gå.

Kender overhovedet ikke byen, men noget siger mig at dette er kirken.

tirsdag den 23. april 2013

Dagens foto #15

Spejderne her forsøger at tænde bål i blæsevejr, og demonstrerer samtidig hvor vigtigt samarbejde er.

Dejlige og dygtige unger, der selvfølgelig fik tændt bålet :)



- Posted using BlogPress from my iPad

Filosofi...

Formiddagen har krævet filosofi, faktisk monsterfilosofi.

Det var selvfølgelig DADs monster philosophy, der var brug for.



Jeg har nemlig taget endnu en etape på afvaskning af terrassen. Og det er videnskabeligt bevist, at ALT bliver sjovere, federe, smukkere, bedre osv. med en gang ordentlig tråd :)

Kære naboer, undskyld hvis det blev lidt højt på et tidspunkt, men videnskaben siger også, at jo højere tråd, des bedre effekt, og det er altså ikke særlig spændende af skure terrasse!

Men nu er det meste af det malede træværk hvidt igen. Der er endnu et par etaper af det ubehandlede træ tilbage, så jeg får brug for mere tråd de næste par dage :)



Det trænger egentlig også til en gang maling, men det må vente lidt.

- Posted using BlogPress from my iPad

mandag den 22. april 2013

Dagens foto #14

Var lige et smut gennem skoven i dag, skønt her i det smukke vejr.



- Posted using BlogPress from my iPad

søndag den 21. april 2013

Dagens foto #13




Spejderne har samlet affald i Hjørring Bjerge i dag, og her er dagens høst.

Blandt de mere finurlige fund var bunden af en ovn, en gammel cykelkurv og en hulens masse strips.

- Posted using BlogPress from my iPad

Øøhh

Noget siger mig, at der måske har været lidt varmt i vores stue på et tidspunkt...

lørdag den 20. april 2013

Dagens foto #12

Ja ja, her til aften lykkedes det os at komme en lille tur i haven.

Operation "Visne blade gå væk" er kommet godt i gang. Det er en helt absurd stor mængde visne blade, der kan akkumulere sig i en have, når haven indeholder verdens største kastanjetræ og skoven befinder sig lige på den anden side af hækken!

Men nu er vi i gang.



- Posted using BlogPress from my iPad

fredag den 19. april 2013

Dagens foto #11

Det er niecens fødselsdag i dag.

Hele 8 år bliver den skønne tøs. Hun havde inviteret til fødselsdagskakao med boller og kagemand.

Og midt på bordet stod fødselsdagstoget med lys og ottetal.



- Posted using BlogPress from my iPad

torsdag den 18. april 2013

Dagens foto #10

Dagen i dag har været fuld af spænding og forventning. Nerverne har været udenpå tøjet, men jeg håber, det alligevel gik som det skulle. I må høre nærmere om det senere.

Jeg har derfor heller ikke haft overskud til at gribe kameraet, selvom jeg har været ude i blæsevejret. Men I skal nu ikke snydes helt for et billede fra i dag.



Nu er jeg landet i sofaen. Der er varm te og sprøde marengs, og et lækkert strikketøj på pindene. Nu skal der slappes af.


- Posted using BlogPress from my iPad

onsdag den 17. april 2013

Dagens foto #9

I dag er mine dejlige lederkolleger blevet forkælet med hjemmebagte boller og marengs.

Jeg har aldrig prøvet at bage marengs før, men det var jo vildt let. Kræver bare lidt tålmodighed.

Det blev til marengs med hindbær og lakrids.

Min favorit er helt klart dem med lakrids, uhmm!



- Posted using BlogPress from my iPad

tirsdag den 16. april 2013

Dagens foto #8

I dag får I et billede af dagens strikketøj, et let og luftigt sjal, som jeg glæder mig til bliver færdigt.

Varm og vamset

Strikkeåret har indtil videre budt på rigtig meget strik af Stephen West. Denne lækre poncho er også en af hans kreationer.



Der er faktisk blevet strikket to af dem. For jeg har også strikket en til min søde mor.

Jeg har ikke fået den brugt så meget endnu, men måske bliver der lavet om på det nu, hvor der er blevet en smule varmere i vejret.

Men den er virkelig vamset, strikket i det blødeste uld, og størrelsen er også skøn, hverken for stor eller for kort.

Facts:
Opskrift: Solfar af Stephen West
Garn: Lucca Fino Tweed fra BC Garn
Pinde: 5,5 mm
Tilrettelser: Ingen.
Successkala: Skal lige lære at bruge en poncho, men ellers et hit.

- Posted using BlogPress from my iPad

mandag den 15. april 2013

Forårstegn

Selvom vi ikke har været i haven endnu, begynder foråret nu at blive synligt.

En hurtig rundtur i haven resulterede i disse forårstegn.



Vintergækkerne bor godt nok i skoven på den anden side af hækken og ikke i vores have, men de så nu så fine og skrøbelige ud, at jeg synes de skulle med alligevel.

- Posted using BlogPress from my iPad

Dagens foto #7




Har investeret i en ny bog i dag, fundet på tilbud i Føtex.

Vi snakker lige nu rigtig meget om haven herhjemme. Vi har skønne højbede til køkkenhaven, men vi vil gerne have plantet en masse bærbuske og frugttræer, så vi kan lave marmelader og bage kager i massevis.

Planerne er ved at tage form, men vi er endnu ikke kommet i haven, så vi kan få planerne ført ud i livet.

Bogen her skal hjælpe os til at vælge, hvilke sorter der skal plantes.

- Posted using BlogPress from my iPad

Let og lun

Det er efterhånden et stykke tid siden, denne cardigan blev færdig. Måske kan du huske, at den kom i skammekrogen på et tidspunkt?




Den bliver flittigt brugt, for den vejer nærmest ingenting, og så er den bare rigtig blød og lun.

Det er også den jeg har på på det første dagens foto.

Facts:
Opskrift: Hollywell cardigan af Megan Goodacre
Garn: Uld købt hos Henrichsens Uldspinderi i Skive
Pinde: 3 + 3,5 mm
Tilrettelser: Ærmerne er strikket længere end i opskriften, der ellers er fulgt slavisk.
Successkala: Kæmpe succes. Den er blevet lige som jeg forestillede mig.

- Posted using BlogPress from my iPad

søndag den 14. april 2013

Dagens foto #6





Dagens billede bliver af min dejlige kæreste og de skønne vubber. Rigtig søndagshygge.

- Posted using BlogPress from my iPad

lørdag den 13. april 2013

Dagens foto #5

Jeg kom i skoven med spejderne i dag, men frisk var jeg bestemt ikke. Så efter jeg kom hjem, har jeg befundet mig mest under dynen. Heldigvis gider Flikka-tøsen godt putte med mig. Så kan vi være lidt sølle sammen.
Så dagens foto må blive dette hyggebillede af den lille tøs.

fredag den 12. april 2013

Dages foto #4





Har lige været til ishockeylandskamp, Danmark - Rusland. Desværre tabte Danmark 0-3.

Vi hyggede os alligevel, og jeg glemte næsten, at mine ører gør ondt og at forkølelsen ikke vil forsvinde. Så nu vil jeg snart kravle under dynen, så jeg er frisk til at tage i skoven med spejderne i morgen.


- Posted using BlogPress from my iPad

torsdag den 11. april 2013

Ny hue med nye pinde

Jeg har testet de nye strikkepinde, der var dagens foto i går, ved at strikke en ny hue.



Huen er stor, blød og lækker, og hvis det bliver ved med at være lige så koldt, som det har været i dag, så kommer den også i brug.

Strikkepindene var også lækre, så det fløj bare af sted. Jeg er godt tilfreds med begge dele.

Facts:
Opskrift: Here and There af Veera Välimäki
Garn: Lettlopi rester
Pinde: 4,5 + 5 mm
Tilrettelser: Jeg har tilføjet en tredje farve, fordi jeg var usikker på om der var nok af den turkise.
Successkala: Varm og vamset.

Jeg er håbløst bagud med at lægge det færdige strik på bloggen, men håber det kommer stille og roligt i den næste tid.


- Posted using BlogPress from my iPad

Dagens foto #3





Niecen har lært fingerstrik i dag. Jeg er vild med det koncentrerede blik, hun har her.

Hun er sej, sad helt stille og nørklede i halvanden time. Hun
bliverer en fantastisk strikker.

- Posted using BlogPress from my iPad

onsdag den 10. april 2013

Dagens foto # 2





De lækreste nye ChiaoGoo strikkepinde, som jeg glæder mig til at afprøve om et øjeblik.

Sættet er en gave fra den søde søster :) ville gerne sige, at det var fordi jeg er den sødeste søster, men i virkeligheden er det nok fordi hun er den sødeste søster!

Tak, kære søster.

- Posted using BlogPress from my iPad

Jeg vandt!

Det er godt nok ved at være længe siden, men jeg var en af de heldige, da Frida havde en kæmpe give away i forbindelse med hendes indlæg nr. 1000.

Jeg vandt det lækreste silkegarn. Har endnu ikke bestemt mig for, hvad det skal blive til.

Tak for den fine gave, Frida :)



- Posted using BlogPress from my iPad

tirsdag den 9. april 2013

Dagens foto #1

Dagens foto her på dag 1, er såmænd et billede af mig.

Mig med rød snotnæse i et ubarmhjertigt aftenslys.




Men det her fotoprojekt er om mig og ikke mindst for mig. Så det føles passende, at det første billede viser netop mig.

De næste billeder bliver sikkert af alt muligt andet. Jeg glæder mig til at finde ud af det.

- Posted using BlogPress from my iPad

Et billede om dagen

I dag faldt jeg over denne video, der handler om en mand, der har optaget et sekunds video hver dag i et år.



Jeg synes, det er en ret fed ide. Jeg fandt også en anden mand, der havde taget et billede af sig selv, hver dag i år. Dem er der i øvrigt mange af rundt omkring.

Jeg tænkte lidt videre over ideen og kom op med dette: Jeg vil tage "dagens foto". Det vil sige et billede, der viser lidt om, hvad dagen har bragt for mig.

Det bliver nok lidt en udfordring, for jeg er ikke super god til at få taget billeder i det daglige, og lige nu trisser jeg jo mest rundt herhjemme i det daglige jobsøgningstrummerum. Men præcis derfor har jeg valgt at tage udfordringen op. Det skal tvinge mig til at tænke lidt over, hvad der sker i min hverdag.

Jeg vil gerne sige, at nu kommer der et nyt billede på hver dag det næste år. Men vi starter i det små, lad os se om projektet stadig giver mening om en uge eller en måned :)

Nedenfor ses en gruppe billeder, der alle kun være dagens foto i dag.
- kleenex og stepsil har været mine bedste venner de sidste par dage
- dagens strikketøj
- rent vasketøj
- nyt lækkert garn, som søsteren kom forbi med i dag





Men dagens foto er et andet, og det fortjener vist sit eget indlæg :)

- Posted using BlogPress from my iPad

tirsdag den 2. april 2013

Bloglovin

<a href="http://www.bloglovin.com/blog/5600411/?claim=dr7gqtfggn8">Follow my blog with Bloglovin</a> 

Forsøger om jeg kan finde ud af bloglovin, nu hvor Google reader lukker til sommer.
Forhåbentlig vil du kunne følge bloggen her via bloglovin i fremtiden.