Mød en mor, der er strikkeafhængig, hæklespasser, wannabe syerske, bageglad, kommunikations- og analysenørd og meget andet. Her finder du desuden Uldhjernerne. 3 garnglade kvinder, der gerne underviser lidt i strik og hækling.
mandag den 27. januar 2014
Barsel!
Kæresten holder også fri i dag, så der er plads til masser af hygge.
Jeg hygger med blødkogte æg, te og stearinlys fra morgenstunden.
(At jeg så fik en splint i fingeren fra tændstikken, da jeg skulle tænde lysene, får altså ikke lov at ødelægge hyggen)
søndag den 26. januar 2014
Kan man få for mange babytæpper?
Det er den sødeste bamse strikket i skyggestrik. Og efter nogle indledende manøvrer skal jeg nu til at starte på diagrammet.
Jeg glæder mig så meget, at jeg næsten ikke har tid til at skrive mere til jer ;-)
Kan dog lige nævne, at det bliver bettefisens tæppe nr 4! (To af dem er kreeret af min søde mor).
Har man ikke brug for mindst 10 tæpper? Jeg håber det, for tvivler på at dette bliver det sidste. Især fordi søsteren lige har bestilt denne bog!
Nå nok snak, jeg må i gang med strikkeriet.
tirsdag den 21. januar 2014
En hundehvalp på 5
Heldigvis ser det ikke ud til at påvirke Flikkatøsen specielt meget, hun er lige legesyg, madglad, charmerende og flabet som hun altid har været.
Hun blev da også fejret med fødselsdagssang og flag til morgenmaden :)

Selv Storm P har tænkt på vovser i dag, i hvert fald handler dagens kalenderside om netop vores skønne firbenede venner.

Helt så slem er lille Flikka heldigvis ikke.
Så håber jeg bare, at hun tager godt i mod Bettefisen når den tid kommer. Selvom hun for længst har gennemskuet, at der er noget ved mig, der er forandret, så har hun nok næppe gennemskuet hvor stor forandring, der kommer til at ske herhjemme ;)
Tillykke med den halvrunde dag, kære Flikka. Og bare rolig, du vil altid være min bette hundehvalp :)
- Posted using BlogPress from my iPad
mandag den 13. januar 2014
Hvem tæller?
I dag er der 55 dage til termin og 9 arbejdsdage inden barsel. Altså ikke fordi jeg tæller ned eller noget...
Men det er da lidt spøjst, at noget samtidig kan føles vildt langt væk og enormt tæt på på samme tid.
Og det er præcis sådan jeg har det, både med starten på barslen og fødslen.
Det er måske naturligt nok, for jeg aner jo ikke, hvad det er jeg har kastet mig ud i. Hvordan bliver vores hverdag når vi er blevet en rigtig familie? Hvordan reagerer vubberne på bettefisen? Og en milliard andre tanker fylder hovedet.
På arbejdet er der stadig en masse, jeg gerne vil nå og meget der skal afsluttes og overdrages. Så ni dage føles som nærmest ingenting. Samtidig har jeg temmelig ondt, så at sidde ved computeren hele dagen er ingen fornøjelse, og så er ni dage pænt langt tid. Men jeg hænger i, og gør det så godt jeg kan. Forhåbentlig får jeg også lov til at komme tilbage efter endt barsel, men det er ikke afgjort endnu.
Mest af alt glæder jeg mig bare til at holde bettefisen i mine arme, jeg kan næsten ikke vente på at møde hende. Så de næste to måneder må gerne flyve af sted.
tirsdag den 7. januar 2014
Elsker babytøj, men...
Jeg elsker at strikke babytøj. Det er så hyggeligt, især når bettefisen samtidig møffer rundt i maven :-)
Jeg har lige afsluttet en lille heldragt, som nu venter på at jeg får fundet nogle fine tøseknapper.
Men jeg er nu også ret vild med Stephen West, og denne gang har jeg valgt at kombinere ham med det lækreste, blødeste alpakka. Så bliver man bare lidt ekstra glad!
Det er jo lige ved at jeg glemmer de mange smerter, der åbenbart også følger med denne graviditet.
lørdag den 4. januar 2014
Ekstra julegaver
På mamma mias verden var jeg så heldig at vinde et hyggeligt legohoved. Lige nu er der slet ingenting i hovedet, det er ganske tomhjernet ;) men jeg er sikker på at det nok skal blive fyldt godt op inden længe. Og det står da også så fint og pynter her på bettefisens værelse.

Hos tanterne fra Tante Grøn vandt jeg et lækkert strikkekit af Julia Zahle. Det kom med posten lillejuleaften, så jeg bestemte, at det skulle være mit julestrik. Juleaften efter eftermiddagskaffen blev der slået op, og 1. Juledag efter en hyggelig julefrokost hos mine forældre, blev den sidste maske lukket af. Et hurtigt og let strikketøj, med stor lækkerhedsfaktor. Det bliver et hit, og jeg kan lige forestille mig en kølig martsdag trille rundt med barnevognen og min nye halsedisse.

Billedet viser vist ikke, hvor fin den i virkeligheden er, måske skulle jeg se om jeg kunne få taget et billede med indhold.
torsdag den 2. januar 2014
Nyt legetøj
Inden besøget havde jeg forestillet mig, at jeg skulle have en anden brugt, bare i lidt bedre kvalitet. Det synes symaskinemanden bare ikke (læs: han havde næsten ingen brugte maskiner på lager).
I stedet lod jeg mig forblænde, og kom hjem med en spritny og super lækker maskine, en Pfaff. Det er vist nok det eneste rigtige, når man spørger skrædder-søsteren, og det gjorde jeg selvfølgelig :)
Her er den så:

Rigtig dårligt billede, men pyt, maskinen er nemlig skøn.
Nu kan jeg trylle lidt til bettefisen. Den stakkels tøs skal åbenbart ikke bare belemres med mors hjemmestrik, nej hun skal også sove i hjemmesyet sengetøj, gå i hjemmesyede fløjlsbukser og kigge på mors hjemmesyede sengerand. Mon hun tilgiver mig og synes det er hyggeligt, eller mon hun er klar til at flytte hjemmefra allerede i børnehavealderen?
På årets sidste dag blev det til to dynebetræk. Ens, men det passede lige med stoffet ;) Og jeg har stof, så jeg kan trylle andre frem også :) Det gik jo som en leg på drømmemaskinen.

- Posted using BlogPress from my iPad
onsdag den 1. januar 2014
Nyt år, nye mål og nye tanker
Mange benytter lejligheden til at lave nytårsforsætter. Det har aldrig helt været mig, men tankerne har jo alligevel været der. Og de sidste mange år, er jeg gået ind i et nyt år med tanker om at jeg i det kommende år skal leve sundere, dyrke mere motion, lave madplaner, blogge mere og meget andet.
I år er det anderledes. Der er kun én ting, der virkelig betyder noget i 2014, jeg vil være den absolut bedst tænkelige mor for bettefisen i maven.
Så jeg glæder mig virkelig til at lære 2014 at kende, og jeg er sikker på, at året har en masse fantastiske stunder med til os.
Hvilke tanker gør I jer mon om 2014?
- Posted using BlogPress from my iPad