Jeg er netop vendt hjem fra en aften i den lokale strikkecafe. Sådan en aften gør bare noget ved en. Jeg er altid glad og i godt humør, når jeg går hjem derfra. Og ærger mig næsten over, at der er hele fjorten dage til jeg skal af sted igen.
På sådan en aften høres klirrende kaffekopper og strikkepinde godt blandet med glade kvindestemmer og ind imellem nogle høje og smittende grin. Der hersker en bramfri tone, og man kan komme vidt omkring i løbet af sådan en aften. Jeg vil spare jer for detaljer om aftenens temaer, men kan da afsløre, at jeg flere gange var nødt til at lade pindene hvile og tørre en tåre fra øjenkrogen af bare grin.
Men jeg også vild med det fællesskab vi har. For vi er jo vidt forskellige, men finder sammen fordi vi alle elsker garn. Der er altid lige nogen, der kan hjælpe, hvis man er gået i stå i opskrift eller ikke lige kan regne ud hvordan man rammer den rigtige strikkefasthed. Vi er fulde af beundring for hinandens værker og klar med en trøstende skulder, når der igen skal trævles op, fordi det ikke blev helt rigtigt.
Nøj, hvor jeg bare elsker vores hyggelige strikkecafe.
Jeg frygter lidt nogle ømme mavemuskler i morgen, så meget har jeg grinet i aften.
- Posted using BlogPress from my iPad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar