Den største udfordring var faktisk at få mast tremmesengen ind i vores mikroskopiske soveværelse. Men den er der, og man kan kante sig forbi den, uden at skulle hoppe op i sengen. Yay! Og der er stadig plads til begge vubber også. Dobbelt Yay!
Men Emma ligger sig da bare til at sove i sengen og alle tre nætter har hun bare været vågen en enkelt gang, helt som hun plejer. Dejlig tøs! Hvorfor også lave problemer ud af så lidt ;-)
(Og så håber jeg ikke, at jeg nu har jinxet det).
- Posted using BlogPress from my iPad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar