Her kan I se lidt af, hvad jeg gerne vil/skal have strikket i den nærmeste fremtid. Samtidig kan det jo være en reminder til mig selv, så jeg også får det lavet.
- En ny heldragt til Emma. Har været så glad for den første jeg strikkede og har brugt den rigtig meget, både i autostol og barnevogn, så skal helt sikkert have strikket en ny og større til efteråret. Garnet har jeg, for jeg tror den skal være ensfarvet brun denne gang.
- Vanter, hue, sokker til Emma. Til efteråret kan hun jo ikke passe noget af det gamle mere, så jeg må have lavet noget nyt. Her er der også masser af garn på lager, blandt andet noget lækkert kameluld købt på Fanø og råhvidt alpakahalløj fra garnudsalg. Har ikke bestemt mig for nogle specifikke opskrifter endnu, men der er heldigvis masser af muligheder.
- Måske skal den lille fis også have nogle uldne bukser og et par nye cardigans, hun skulle jo nødig fryse.
- En hue til kæresten. Jeg har strikket en halsedisse til ham, og han ønsker sig en matchende hue. Når han gerne vil bruge mit hjemmestrik, så skal han bestemt også have lov. Det er denne hue, der skal varme hans ører til vinter.
Og så skal jeg også have færdiggjort nogen af de eksisterende projekter.
- Min Isabell Kraemer cardigan, Monte Rosa. Snart er hele kroppen strikket, så mangler bare ærmer og kanter.
- Mit vævestriktørklæde i strømpegarnsrester.
- Evighedsprojektet...
- Mit maltesersjal, der har ligget stille alt for længe. Men lugten af spindeolien og strikkepindene gav mig simpelthen sådan kvalme, da jeg var gravid, så det er endnu ikke fundet frem igen.
- Og så er der selvfølgelig Barnevognsstrikketøjet, men det er jo lige startet op, så det haster ikke.
Mon jeg har gang i mere, som jeg bare har glemt?
Puha, det blev da noget af en liste, og så har jeg ikke engang nævnt alt det jeg ellers går og drømmer om til mig selv. Jeg skal da vist have sat mit strikketempo lidt op!
- Posted using BlogPress from my iPad
Sikke en fin køredragt - ville ønske jeg kunne finde ud af at strikke, så skulle baby i maven nemlig også have sådan en :)
SvarSletDet er aldrig for sent at lære 😃😊
SletOg så er det bare den største tilfredsstillelse at trække hende i noget hjemmelavet.
Hold op en fin dragt, den ser bare så blød og rar ud :D
SvarSlet- Anne
Tak! Det er også bare en rigtig fin model.
SletFantastisk dragt. Og sikke en fin blog med masser af lækre ting. Hvor er du produktiv. Og min to-do liste er også temmelig lang, suk. Fandt dig via online blogtræf og glæder mig til at følge med hos dig:-) kh. Ingrid (www.knitmandu.blogspot.com)
SvarSletVelkommen til Duttes. Glæder mig du har lyst at følge med. Vi ses helt sikkert også på din blog :)
Slet