Nu hvor Emma jo er begyndt at trisse rundt på hendes små tykke ben, så var det tid til et besøg i skobutikken.
Jeg havde allerede luret lidt, så jeg vidste hvor udvalget så mest lovende ud, og det blev da også kun nødvendigt med et enkelt besøg.
Det endte med et par skofus med alt for meget pynt i forhold til moderens smag, men de sad godt på den tykke fod, og så bed jeg udseendet i mig.
Den lille frøken er da også så stolt, når hun nu spankulerer rundt med sine fine nye sko.
Tak for dejlig professionel betjening til Zjoos Hjørring.
Og så lidt billeder:
Inden sengetid kunne hun jo passende lige prøve de nye sko på terrassen og så hjælpe med at få havemøblerne på plads.
Det er helt vildt så hurtigt det er gået, sidste weekend skulle vi nærmest tvinge et par skridt ud af hende, i dag går hun bare.
Selvfølgelig kravler hun stadig det meste af tiden. Der er hun jo sikker og det går hurtigere. Men hun tænker ikke så meget inden hun giver slip længere, og jeg er sikker på det ikke varer længe inden hun løber rundt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar