Inden besøget havde jeg forestillet mig, at jeg skulle have en anden brugt, bare i lidt bedre kvalitet. Det synes symaskinemanden bare ikke (læs: han havde næsten ingen brugte maskiner på lager).
I stedet lod jeg mig forblænde, og kom hjem med en spritny og super lækker maskine, en Pfaff. Det er vist nok det eneste rigtige, når man spørger skrædder-søsteren, og det gjorde jeg selvfølgelig :)
Her er den så:
Rigtig dårligt billede, men pyt, maskinen er nemlig skøn.
Nu kan jeg trylle lidt til bettefisen. Den stakkels tøs skal åbenbart ikke bare belemres med mors hjemmestrik, nej hun skal også sove i hjemmesyet sengetøj, gå i hjemmesyede fløjlsbukser og kigge på mors hjemmesyede sengerand. Mon hun tilgiver mig og synes det er hyggeligt, eller mon hun er klar til at flytte hjemmefra allerede i børnehavealderen?
På årets sidste dag blev det til to dynebetræk. Ens, men det passede lige med stoffet ;) Og jeg har stof, så jeg kan trylle andre frem også :) Det gik jo som en leg på drømmemaskinen.
- Posted using BlogPress from my iPad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar