Det er et spørgsmål, som man rigtig tit får, når man, som jeg, bruger en ganske betydelig del af ens fritid som spejderleder for andres børn.
Det kan også være lidt svært at svare på, men jeg får som regel fremstammet noget om, at det er enormt givende, jeg nyder at give gode værdier videre til en masse skønne unger og så er det et helt utroligt fællesskab.
I dag læste jeg denne artikel, skrevet af en far, der har været på spejderlejr for første gang. Jeg synes, at han rammer ret præcist i sine betragtninger. Han har jo lige præcis set det, der gør spejder til noget ganske særligt.
Spejderne har nemlig plads til alle, uanset kropsbygning, diverse diagnoser, udseende mm. Som spejder lærer man ret hurtigt, at med samarbejde kommer man længst. Det kan vi vist alle komme i tanke om nogen, der kunne have brug for at lære :)
Så hvorfor er jeg spejder?
Jeg kan simpelthen ikke lade være :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar